Om zoneterapi

Zoneterapi er en behandlingsform, hvis formål er at genoprette balancen i kroppen og dermed give lindring og forøget velvære.

Ud fra klientens symptomer stiller zoneterapeuten sin diagnose over, hvor ubalancen er placeret, og tilrettelægger sin behandling herefter. Selve zoneterapibehandlingen udføres bl.a. gennem en trykpåvirkning på føddernes over- og undersider, men andre supplerende råd og behandlinger kan komme på tale. 

I løbet af de sidste 2 år har tkz foreningen i samarbejde med FDZ og ZCT udarbejdet en fælles fagforståelse. Fagforståelsen er et digert værk om stort set alt inden for zoneterapi - lige fra en grundig beskrivelse af faget, den historiske udvikling, teorier om virkemåder, zoneterapi i praksis, beskrivelse af uddannelse, fremlæggelse af dokumentation, politisk status og meget mere.

Foruden beskrivelsen af zoneterapi som fag, har det været foreningernes mål at skabe en fælles identitet og et fælles værdigrundlag, så politikere, studerende, læger og borgere ved, hvad zoneterapi er, og hvad metoden kan bruges til.

Her kan du læse hele fagforståelsen - Zoneterapeutisk fagforståelse